I Aarhus Kommune forventes sparekniven at ramme administrationen i Sundhed og Omsorg: Flere varsler om konsekvenser

Besparelser og mangel på arbejdskraft på sundhedsområdet fylder i den offentlige debat. Debatten er ikke blevet mindre efter regeringens nylige udspil om besparelser på administrationen i kommunerne. I forbindelse med Aarhus Kommunes nye budgetforlig står det klart, at der skal spares i Sundhed og Omsorg, og snart er det op til byrådet at bestemme, hvor besparelserne skal findes. Flere mener dog, at besparelser kan medføre konsekvenser.

Det er her på Aarhus Rådhus, hvor sparekataloget skal vedtages, når høringsperioden er forbi. Foto: Josephine Stær. 

Af Josephine Stær og Sofie Vendelbo

Det er stadig mørkt udenfor. Klokken er lidt i otte, men Stine Elgaard Nielsen sidder allerede klar på kontoret i Sabro. Det gør hun, fordi hun til daglig er leder af hjemmeplejen Tilst/Sabro i Aarhus Kommune. Hun har 38 fastansatte medarbejdere under sig.

Hendes dag starter allerede inden, hun møder ind på kontoret. Hun bliver ringet op af en medarbejder, som ikke har mulighed for at møde ind på arbejde i dag. Det medfører et opkald til ressourcekoordinatoren, som skal fordele den fraværende medarbejders rute til de øvrige medarbejdere. 

Dagen bliver skudt i gang med ændringer i programmet, men det er ikke noget, Stine Elgaard Nielsen ikke er vant til. Hun har mange uforudsigelige arbejdsdage.

For Stine Elgaard Nielsen består dagen i dag af en række møder. Det betyder dog ikke, at hun kan regne med, at det er det eneste, som hun skal bruge sin tid på i dag.

Budgetforlig og sparekatalog

Ældreplejen, hvor Stine Elgaard Nielsen arbejder, er blot et af de områder, der hører under magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Det er derfor et af de områder, der kan komme til at mærke besparelserne i det nye sparekatalog, hvor der foreslås besparelser i administrationen.

Denne type besparelser er en øvelse, som man lige nu laver flere steder i landets kommuner, og her er Aarhus Kommune en af dem.

Flere eksperter peger på, at der kan være konsekvenser ved at spare på det administrative område. De mener, at det kan gå ud over kerneopgaven, hvis ikke man har haft grundige overvejelser forinden.

Den foreslåede besparelse i Aarhus Kommune er endnu ikke vedtaget, da høringsrunden er i gang. Det betyder, at der fortsat kan ske ændringer. 

Se denne explainer, hvor Aarhus Kommunes budgetforlig og sparekatalog bliver forklaret.

Video: Josephine Stær & Sofie Vendelbo. (01:41). Kilde: Aarhus.dk

Her skærer sparekniven i Aarhus Kommune

Den 27. oktober i år blev Aarhus Kommunes sparekatalog offentliggjort. Heri fremgår der et forslag på en besparelse i administration i magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg på 7,6 millioner kroner årligt fra 2024 til 2026. I alt skal Sundhed og Omsorg finde besparelser på 48 millioner kroner i den kommende budgetperiode.

Administration dækker over en bred vifte af medarbejdere, arbejdsopgaver og generelle forståelser. Ifølge sekretariatsleder i Sundhed og Forebyggelse i Aarhus Kommune, Jonas Mortensen, der selv har været med til at udarbejde sparekataloget, dækker de foreslåede administrative besparelser i Aarhus Kommune over alle stabsfunktionerne. Herunder IT-medarbejdere, uddannet sundhedspersonale, der hjælper og vejleder borgere, og så indeholder denne forståelse af administrationen også alt politisk sagsbehandling.

Jonas Mortensen mener, at det er vigtigt, at deres medarbejdere skal kunne fokusere på kerneopgaverne, som blandt dækker over at yde borgernær velfærd.

“Omdrejningspunktet i vores hverdag er at fjerne de administrative barrierer og hjælpe dem, når de synes, at det er svært. Vores ledere skal kunne fokusere på deres primære personale og den kerneopgave, de har,” lyder det fra Jonas Mortensen.

Er de kolde hænder varme, og er de varme hænder kolde? 

Udtrykket kolde og varme hænder bliver brugt flittigt, når administrationsmedarbejdere og velfærdsmedarbejdere bliver omtalt. Spørger man eksperter, er det ikke en optimal opdeling. 

Eva Sørensen, der er professor i Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, peger på, at opfattelsen ikke tegner det ideelle billede af jobfunktionerne.

“De kolde hænder administrerer samtidig med, at de løser velfærdsopgaver. Så opdelingen af kolde og varme hænder giver ikke mening i realiteternes verden,” lyder det fra Eva Sørensen.

Eva Sørensen mener, at både administrationsmedarbejdere og velfærdsmedarbejdere laver skrivebordsarbejde og planlægning, som er rettet mod mennesker. Derfor er begge arbejdsformer en forudsætning for hinanden. Hun er ikke alene om denne påstand.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, ser også et problem i den skarpe opdeling mellem administrations- og velfærdsmedarbejdere. 

“De varme hænder har ofte for travlt, fordi de også er sat til at lave administrationsarbejde. De kolde hænder er derfor ansat til at sørge for, at de varme hænder forbliver varme,” lyder det fra Per Nikolaj Bukh.

Eva Sørensen og Per Nikolaj Bukh slår fast, at der er brug for administrative medarbejdere, hvis velfærdsmedarbejderne skal kunne yde deres arbejde optimalt.

Åben for besparelser

I Aarhus Kommune ser nogle partier positivt på administrative besparelser i Sundhed og Omsorg.

Henrik Arens, som er byrådsmedlem for Nye Borgerlige, er en af dem. 

“Vi ser gerne, at man sparer på administrationen frem for på den borgernære velfærd. Så skal vi se nærmere på, hvordan man sparer, når høringsfasen er overstået,” siger Henrik Arens. 

Byrådsmedlem for De Konservative, Mette Skautrup, stemmer i.

“Vi skal finde besparelserne på de opgaver, som ikke har direkte impact på borgerne,” siger Mette Skautrup.

De to byrådspolitikere mener altså ikke, at det vil gå ud over den borgernære velfærd, hvis man sparer på administrationen. 

Sekretariatsleder Jonas Mortensen mener, at der en logik i at spare de steder, der ikke har direkte borgerkontakt. 

“Jo større en del af besparelsen, man lægger på enheder, der ikke har direkte borgerkontakt, jo mindre skal man lægge på de enheder, der har direkte borgerkontakt. Så den logik er der,” siger Jonas Mortensen. 

Spareknivens konsekvenser

Professor Eva Sørensen pointerer, at de administrative medarbejdere er vigtige for, at ressourcerne bliver brugt, som de skal. Derfor kan der komme konsekvenser, hvis administrationsmedarbejdere bliver sparet væk.

“Det er afgørende for velfærden, at nogle tænker på effektive løsninger og ser på, hvordan vi får mest muligt ud af midlerne og får kanaliseret dem de rigtige steder hen. Ellers kommer vi til at bruge pengene helt forkert,“ siger Eva Sørensen. 

Hun peger desuden på, at administrationsmedarbejderne er med til at sikre effektiviseringer, strategi og velfærdssamfundets sammenhængskraft.

“Det er utrolig vigtigt, at nogle arbejder med, hvordan vi kan ændre ældresektoren, så vi kan håndtere udfordringerne i fremtiden. Hvis ikke vi har svar på det, så knokler vi med kortsigtede løsninger lige ned i helvede,” siger Eva Sørensen.

Med blikket rettet mod det forventede spareforslag på 7,6 mio. kr. årligt i administration i Sundhed og Omsorg, anerkender Jonas Mortensen en frygt for, at nogle af de administrative opgaver, som lige nu varetages af administrationsmedarbejdere i kommunen, lander hos lederne ude i marken.

Han pointerer desuden, at det er kommunens og administrationens opgave at få det udmøntet på en måde, så det ikke bliver en realitet. For det er mere effektivt, hvis lederne ikke har opgaver, der tager fokus fra den primære ledelsesopgave. 

Leder af hjemmeplejen i Tilst/Sabro, Stine Elgaard Nielsen, ønsker ikke flere administrative opgaver på hendes skrivebord.

“Det ville være ærgerligt, fordi tiden går væk fra medarbejderledelse, og det er den del, som de fleste ledere brænder for. Nemlig faglig udvikling og kvalitetsforbedringer,” siger Stine Elgaard Nielsen.

Stine Elgaard Nielsen er nyligt ansat leder og har været afhængig af kommunens administrationsmedarbejdere, som har været behjælpelige. Hun mener, at det kan være svært, når man ikke er uddannet til det administrative, men at hun nok lærer det hen ad vejen.

Stine Elgaard Nielsen på sin arbejdsplads ved hjemmeplejen i Tilst/Sabro, hvor hun har været leder siden 1. maj i år. Foto: Josephine Stær

Politikernes magiske håndtag

Besparelser i administration er et omtalt emne blandt politikere på Christiansborg og rundt i kommunerne. Flere peger på, at besparelser i administrationen kan være ‘den nemme løsning’, når de nødvendige besparelser skal findes.

En af dem er Jonas Mortensen. 

“Besparelser i administrationen bliver nogle gange brugt som et magisk håndtag, som man kan skrue på, når vi har udfordringer i driften. Altså at man kan bruge mindre krudt på administration og så bruge pengene ude i marken. Sådan ser verden ikke ud, ” siger Jonas Mortensen.

Han mener ikke, at det er en uretfærdig besparelse, der er fremlagt i sparekataloget, men at man blot skal tænke sig godt om inden, man sparer. Han understreger, at det ikke er en magisk løsning at undvære de administrative funktioner i kommunerne. 

Professor Per Nikolaj Bukh pointerer ligeledes vigtigheden i at se hele billedet, inden man finder den store sparekniv frem.

“Når politikere snakker om administrationsomkostninger, så glemmer de, at de tal, som de taler om, både dækker over administration og ledelse. Nogle gange overser de, hvad administrationen egentlig består af,” siger Per Nikolaj Bukh

Jonas Mortensen og Per Nikolaj Bukh retter ikke kritik mod byrådspolitikerne i Aarhus Kommune, men mod en generel tendens. 

Fremtidsudsigter

Det er svært at konkludere, hvad fremtiden bringer. Der er en mulighed for, at regeringens udspil Danmark kan mere III, hvor der skal spares 2,5 mia. kroner på administrationen i landets kommuner, træder i kraft.

Det er ligeledes svært at konkludere, hvad der kommer til at ske, når høringsfasen er forbi.

Enhedslisten ved endnu ikke, om de stemmer ja til besparelsen på de 7,6 mio.kr, da de ikke er klar over, hvor besparelsen konkret finder sted, og hvad den kommer til at betyde.

En ting er dog sikkert ifølge byrådsmedlem for Enhedslisten Solveig Munk. De kan ikke acceptere besparelser, der går direkte ud over kerneydelserne og arbejdsmiljøet. Hun understreger, at man ikke kan spare 7,6 millioner kroner på administrationen uden, at det går ud over kerneydelserne. 

Længere arbejdsdage, flere opgaver og mere administration kan måske vente ude i fremtiden, hvis besparelserne bliver for store. I dag tager Stine Elgaard Nielsen sjældent hjem til tiden. Hvis besparelserne på administrationen bliver større, er der udsigt til, at hendes arbejde kan blive påvirket.